Den Danske Spids er en hunderace, der er kendt for sit venlige, omgængelige og tolerante temperament. Hvis du leder efter en fantastisk dejlig ven for livet, så kan en Dansk Spids måske være hunden for dig.
Denne hunderace er ofte blevet nævnt som Samojedespids, Grønlænderspids og Ulvespids. Det korrekte navn er dog Dansk Spids.
Vægt
12-18 kg
Højde
39-49 cm
Levetid
12-15 år
Oprindelse
Danmark
En Dansk Spids er som tidligere nævnt, en fantastisk dejlig hund der er kendt for sin venlige, tolerante og omgængelige natur. Den kan begå sig sammen med voksne mennesker såvel som børn. Det er en hunderace, der - med rette opdragelse - sagtens kan leve sammen med andre husdyr, herunder også andre hunde.
Det er en hund, der er ganske kærlig og hengiven overfor sin familie. Når det kommer til fremmede mennesker, så kan den dog godt være ret tilbageholdende og reserveret. Det vil heller ikke være overraskende, hvis den kan virke vagtsom og gø, når mennesker den ikke kender træder ind i hjemmet.
Der skal dog ikke meget til før, at den finder sig til rette i det nye selskab - og så er der altså ikke andet at gøre end at klø den på maven.
En Dansk Spids er en selskabshund uden lige og elsker sine menneskelige venner. Det er en meget social hund, men som godt kan trænes til, at være alene.
Den Danske Spids bliver ofte omtalt som værende børnenes hund - og det er ikke uden grund. Det er en tolerant og tålmodig hunderace som virkelig kan håndtere de fleste børn der skulle ønske, at ville lege med den.
Selvom den har en større fysisk ramme end et hamsterbur, kræver den ligesom små kæledyr et miljø, der er sikkert og komfortabelt, så den kan trives og interagere positivt med familiemedlemmer, især børn.
Desuden er det vigtigt at huske på, at selv om en Dansk Spids er venlig og tolerant, kræver den regelmæssig træning og mental stimulation for at forblive velafbalanceret og glad.
Aktiviteter som gåture, leg i en sikkert indhegnet have og interaktive lege kan hjælpe med at opretholde deres fysiske og mentale sundhed. Dette vil sikre, at hunden bevarer sin blide natur og evne til at omgås børn på en sikker måde.
En Dansk Spids' temperament gør dem også velegnet til en række kæledyrsvenlige aktiviteter og de kan være fremragende deltagere i hundetræningskurser, hvor de kan lære nye færdigheder og samtidig interagere socialt.
Træning i positiv forstærkning er særligt effektivt for denne race, da det styrker båndet mellem hund og ejer og fremmer en adfærd, der er ideel til et familieorienteret hjem.
Som det er med stort set alle hunderacer, så bryder en Dansk Spids sig ikke om, at være alene hjemme i for lang tid af gangen. Det er som bekendt en yderst social hund og den har brug for selskab.
Hvis man skal være væk fra hjemmet i længere tid, så kan det klart anbefales, at man ringer til en god ven, der kan kigge til hunden i løbet af dagen. Alternativt kan man selvfølgelig hyre en hundelufter.
En Dansk Spids er ikke vildt krævende når det kommer til motion. Den elsker, at holde sig i gang og vil bestemt ikke sige nej til, at lege eller gå en tur. Det er en hunderace der i sin tid er blevet brugt til, som både vagthund og gårdhund, så det ligger dybt i dens gener, at den godt kan lide, at bevæge sig og være aktiv.
En Dansk Spids holder sig for det meste tæt på sine mennesker. Den har ikke et stort jagtinstinkt, så derfor vil den næppe selv strejfe omkring. Hunde er selvfølgelig forskellige og der er jo altid undtagelser der bekræfter reglen. Så vær dog gerne på vagt alligevel og indhegn gerne din have, hvis hunden skal rende frit omkring.
En Dansk Spids har en fantastisk flot pels og den skal naturligvis plejes. Det er en middellang og glansfuld pels, der har en tyk og blød underuld. Pelsen beskytter godt i det meste slags vejr.
Det er en pels, der bør gennembørstes et par gange i ugen for at mindske eventuel fældning. Der vil komme to store sæsonfældninger som falder i foråret og om efteråret - og her er det med at være lidt ekstra aktiv med børsten.
En Dansk Spids har det som vi kalder for en selvrensende pels, hvilket i bund og grund betyder, at det snavs og skidt, som hunden måtte rage til sig, gerne skulle falde af løbende. Derfor anbefales det også kun, at dine Danske Spids bades efter behov.
En Dansk Spids virker som en intelligent hunderace som sagtens kan lære diverse kommandoer. Det anbefales, at man begynder sin træning i en relativ tidlig hvalpealder.
En træning bestående af belønnende, venlig og positiv attitude har vist sig at virke fantastisk godt for den Danske Spids. For at understøtte denne træning effektivt, er det vigtigt at investere i det rigtige dyreudstyr, såsom træningsklikkere, passende legetøj og behagelige sele, der kan hjælpe med at gøre træningsoplevelserne både sjove og sikre.
Det er en hunderace, der godt kan lide variation i sin træning og som kan deltage i mange forskellige slags hundesport. Dette gør dem til en alsidig hund, der ikke kun kan trænes i de traditionelle discipliner som lydighed og agility, men også kan udfordres med nye og spændende aktiviteter, der holder dem mentalt og fysisk engagerede.
En Dansk spids har stående spidse øre og et krøl på halen. Farverne svinger fra hvidlig (også kalder offwhite) over i det vi kalder bisquit (en gullig cremefarvet nuance). Farven kan til tider virke en smule rosa, men den må ikke give et lysebrunt indtryk. Den har en halvlang pels og snuden er spids.
Pelsen er lidt længere ved ørerne og den skal ikke være bange for at fryse halen, for den er nemlig godt pjusket (god fylde). Dækpelsen er desuden tilliggende og må ikke stå ud fra kroppen.
En Dansk Spids må som sådan godt være vagtsom og kan faktisk godt fungere som vagthund. Det er dog vigtigt, at racen ikke har et decideret jagtinstinkt. Den bør fremstå ganske nysgerrig, modig, venlig og livlig.
Tæverne bliver typisk mellem 39 og 46 centimeter, mens hannerne står lige så flot med sine 43-49 centimeter. En Dansk Spids når typisk en kampvægt på mellem 10 og 18 kilogram.
Mange tror fejlagtig - ved første øjekast - at den Danske Spids er en Samojedhund. Og selvom der er ligheder mellem en Dansk Spids og en Samojedhund, så er den betragtelig anderledes.
Hvis man i virkeligheden skulle sammenligne Dansk Spids med en anden hunderace, så vil den Islandske Fårehund nok være den hunderace der kommer tættest på den Danske spids.
Selvom den Danske Spids har været en del af Danmark i mange, mange år, så er det faktisk endnu ikke en internationalt anerkendt race. Dansk Kennel Klub begyndte dog i 1988 - på eget initiativ - at indsamle mønstre og eksemplarer af racen.
Det har ført til en midlertidig registrering og en racestandard for de hunde af racen Dansk Spids, som blev godkendt til avl.
Hvis vi vender lidt tilbage til oprindelsen af den Danske Spids, så anses den faktisk for at være blandt de ældste hunderacer i verden. Selvom der ikke kan peges præcist på, hvornår den Danske Spids opstod, så ved man, at Nationalmuseet har fundet adskillige fund af skeletter under historiske udgravninger.
Det tidligste informationer og fund vi har omkring Dansk Spids stammer fra gamle malerier og fotografier. Det ældste spor findes i det maleri, der hedder “Det Rybergske familiebillede", som blev malet af Jens Juel tilbage i 1797.
Maleriet kan findes på Statens Museum for Kunst. Fotografier fra 1900-tallet viser også, at hunderacen allerede dengang eksisterede.
Som tidligere nævnt, så var Dansk Spids i tidernes morgen en gårdhund, men som samtidig også elskede børn. Det var en selskabshund som især blev brugt på landet i Jylland. Hvis man ser en smule længere tilbage i tiden, så vil man se, at hunderacen formentlig typisk blev ejet af det bedre borgerskab.
I 1930'erne var Dansk Spids en meget populær hunderace og var ikke ualmindelig i Danmark. Siden dens storhedstid er antallet af eksemplarer dog faldet markant. Faktisk faldt antallet af eksemplarer så meget, at racen var ved at uddø.
Med hjælp fra DKK og en flok meget dedikerede hundeentutiaster blev racen dog rekonstrueret i slut af 1980’erne.
En Dansk Spids er ikke ret krævende. Det er dog en hunderace der er glad for lange gåture, lege i haven og god mental stimulering.
En Dansk Spids har en forventet levealder på mellem 12 og 15 år. Alle hunde er dog forskellige, så det kan variere en del. Sund kost og fokus på hundens velvære kan være med til at øge den forventede levealder.
En Dansk Spids koster normalt i omegnen af 12.500 danske kroner. Det er dog vigtigt at sige, at prisen kan variere rigtig meget.
En Dansk Spids betragtes som værende en ret intelligent hunderace. Den kan nemt lære basale kommandoer og elsker at blive aktiveret.
En Dansk Spids vejer mellem 10 og 18 kilogram. Det er en lidt under middelstor hund.
En Dansk Spids stammer fra Danmark. Oprindelsen af den Danske spids kan spores flere hundrede år tilbage.
Ja, Dansk spids er en fremragende hund når det kommer til børn. Dansk Spids har kælenavnet børnenes hund, hvilket er ret sigende.
Nej. En Dansk Spids er ikke allergivenlig. Det er en hunderace der fælder hele året rundt og som har to store sæsonfældninger.